Episode 26 - Vilde Vilde Vampyrer

Vilde Vilde Vampyrer.png

Så er der firserfornemmelser i Retrospektre! I hvert fald hos Nadia, som ikke kun er et barn af firserne, men som også elsker dem. Men kan det samme siges om Benjamin? Lyt med, når Near Dark og The Lost Boys kæmper mod hinanden og find ud af, hvorfor Nadia snakker så meget om kernefamilier og amerikansk borgerkrig, når det kommer til vampyrer i 1987.

  • 00.00.00 intro

  • 00.08.05 The Lost Boys

  • 00.30.49 Near Dark

  • 00.53.49 Sammenligning

Episode 25 - Hajerne Kommer

Hajerne Kommer.png

Der er hajer over hele verden! Uhyggeligt! I Jaws/Dødens Gab oplevede Nadia, at hun havde en oprigtig frygt for hajer, mens Benjamin har brugt mere af sit fokus på ikke at få en aneurisme af at se The Meg. Men holder Jaws stadig, hvorfor kunne Richard Dreyfuss og Robert Shaw ikke lide hinanden og er The Meg virkelig så dårlig? Og hvad siger Tripadvisor egentlig til det hele? Det kan Benjamin svare på i denne episode af Retrospektre.

  • 00.00.00 intro

  • 00.04.50 Jaws

  • 00.27.06 The Meg

  • 00.53.23 Sammenligning

Episode 24 - Ballade bag Scenen

Ballade bag Scenen.png

Rockbands dør som fluer i de to film, som Benjamin og Nadia snakker om denne gang. Jennifer’s Body har fået en stor renæssance i de sidste ti år, men er det kun på grund af feminismebølgen eller er det en langt bedre film end alle troede? Og hvad er den underliggende betydning i Green Room – og hvad er Benjamins desert island band? Og hvorfor kan Nadia ikke lide The Warriors? Hvad er problemet med dén lige pludselig? Få svar på det hele i dette afsnit af Retrospektre.

  • 00.00.00 intro

  • 00.10.46 Jennifer’s Body

  • 00.34.24 Green Room

  • 00.58.23 Sammenligning

Episode 23 - Jeg vil Have en Rød Ballon

Jeg vil Have en Rød Ballon.png

Er klovne uhyggelige? Er der noget galt med Tim Curry? Og hvad med klovne fra DET YDRE RUM??? Det kommer til at gå vildt for sig i dette afsnit af Retrospektre, hvor vi kommer hele vejen rundt om klovnerelaterede situationer, selvom – nå ja – klovne måske ikke er så uhyggelige, som Hollywood gerne vil gøre dem til.

  • 00.00.00 intro

  • 00.09.15 Killer Klowns From Outer Space

  • 00.33.17 IT

  • 01.00.48 Sammenligning

Episode 22 - To Franske med Det Hele

To Franske med Det Hele.png

Hvorfor er French New Extreme så effektiv, når der er tale om så relativt få film? Nadia og Benjamin har svaret! I Haute Tension bliver der svunget en økse i halvanden time, uden det bliver kedeligt og i Frontier(s) bliver det så politisk, at man næsten kan tilgive den sin teenageprovokerende facon.

  • 00.00.00 intro

  • 00.05.58 Haunte Tension

  • 00.28.06 Frontier(s)

  • 00.54.53 Sammenligning

Episode 21 - En Film Kommer Sjældent Alene

En Film Kommer Sjældent Alene.png

Hvad er en antologifilm og hvad er fedt ved den? Hvad funker slet ikke? Og kan sådan en nogensinde blive, sådan, rigtigt god? Benjamin og Nadia svarer på netop disse spørgsmål, når de sætter fokus på gys i ødemarken i Southbound og kvindekamp i XX, og sætter samtidig fokus på det gode, gamle spørgsmål: hvad er feminisme egentlig? Og ved XX det overhovedet?

  • 00.00.00 intro

  • 00.02.57 Southbound

  • 00.25.21 XX

  • 00.52.51 Sammenligning

Episode 20 - Rædslernes Dukke

Rædslernes Dukke.png

Dukker er et stort hit - men er det også sagen for Retrospektre? Denne gang tager Nadia og Benjamin fat i den oversete Magic fra 1977 og den langt mere hyldede Child’s Play (Barneleg), der kom tolv år senere. Lyt med og få svar på, om det kan være rigtigt, at Nadia har en mindre fetish med små dukkehænder og om Magic i virkeligheden bare ér en bedre film en sin kendte lillebror? Lad kampen mellem Fats og Chucky begynde!

  • 00.00.00 intro

  • 00.07.03 Magic

  • 00.29.23 Child’s Play

  • 00.50.04 Sammenligning

Episode 19 - Det Bliver i Familien

Det Bliver i Familien.png

Der er noget helt galt i p/matriarkiet hos de to familier i henholdsvis Stanley Kubricks The Shining og Ari Asters Hereditary. Benjamin og Nadia ser nærmere på, hvorfor det da er gået så galt for dem og… kunne det være skæbnens værk? Og hvordan sammenligner man to mesterværker? For det er lige, hvad de er. Mesterværker.

  • 00.00.00 intro

  • 00.03.36 The Shining

  • 00.35.34 Hereditary

  • 01.03.08 Sammenligning

Episode 17 - En Kat er Løs i Italien

En Kat er Løs i Italien.png

Der er en morder løs i Rom. Nej, der er TO mordere løs i Rom! I Cat ‘O Nine Tails bliver nogen skubbet ud foran et tog af én af dem og i Deep Red invaderer den anden tankerne hos en tankelæser fra Litauen! Det bliver ikke værre! Det giver anledning for Benjamin og Nadia at snakke om giallo-film, stil over indhold og spise den italienske version af Kinder-schnitte i dette afsnit af Retrospektre…

  • 00.00.00 intro

  • 00.08.57 Cat O’ Nine Tails

  • 00.31.43 Deep Red / Profondo Rosso

  • 00.56.22 Sammenligning

Episode 16 - Morder til Kasse 1

Morder til Kasse 1.png

Hvad er filmhistoriens bedste kill? Efter Intruder kan vi godt indsnævre den diskussion. Men det er ikke det eneste, der bliver snakket om i denne omgang podcast! Næ nej, opdag den politiske vinkel og hvordan et twist måske ikke skal anvendes i Don’t Breathe og det storslåede musikalske (!) univers i Intruder, hvor det ikke kun er i slagterafdelingen, hvor der bliver hakket i stumper og stykker.

  • 00.00.00 intro

  • 00.05.48 Intruder

  • 00.33.57 Don’t Breathe

  • 01.05.59 Sammenligning

Episode 15 - Ups Jeg Slog Dig Ihjel

Ups jeg slog dig ihjel.png

Nu bliver det sjovt! Vi taler denne gang om film, der er mere komedie end horror og det er Benjamin glad for, for han kan godt lide at have det sjovt. Det kan Nadia også, så hun har taget te med i studiet (aka Benjamins køkken), hvor der denne gang bliver diskuteret om naive bonderøve, om man ved, man er i en horrorfilm eller ej, reelt skræmmende vampyrer og… om Nadia kan lide Wes Anderson eller ej (spoiler alert: det kan hun IKKE).

  • 00.00.00 intro

  • 00.11.17 Tucker and Dale vs Evil

  • 00.36.57 What We Do in the Shadows

  • 01.06.27 Sammenligning

Episode 14 - UFO Kulten Vender Tilbage

UFO kulten vender tilbage.png

Hvad er science fiction og hvad er skræk? Hvad er historiefortælling og hvad er tid? Na, vi når de helt store højder i denne udgave af Retrospektre, hvor vi har set Benson og Moorheads Resolution og The Endless. Dem kan vi godt lide. Men altså. Helt ærligt. Så gode er de altså heller ikke. Slap lige af, verden.

  • 00.00.00 intro

  • 00.04.58 Resolution

  • 00.23.41 The Endless

  • 00.55.43 Sammenligning

Episode 13 - Lillebror i Vaskekurven

Lillebror i Vaskekurven.png

Er alle monstre uhyggelige? Og er alle monstre søde? Nadia siger ja til det sidste, hvis da ikke lige snakken går på Frank Hennenlotters Basket Case, hvor Belial er supernederen. Det er den lille krabat dog ikke i Der Nachtmahr, hvor han bare vil hænge med en pige, der hellere vil til rave. Det kan vi ikke forstå i denne episode af Retrospektre.

  • 00.00.00 intro

  • 00.03.13 Basket Case

  • 00.29.16 Der Nachtmahr

  • 00.59.36 Sammenligning

Episode 12 - Stor Ståhej i Heksehuset

stor ståhej i heksehuset.png

Der er fare på færde i hver en tidsalder, om vi kender den eller ej. I It Follows følger døden efter en ung pige og i The VVitch er gamle Phillip slet ikke så flink, som han ser ud. Men feminisme og diskussioner er der nok af i den brandnye episode af Retrospektre, hvor vi endda tager hul på en helt ny måde at være podcast på!

  • 00.00.00 intro

  • 00.04.32 It Follows

  • 00.37.59 The VVitch

  • 01.11.50 Sammenligning

Episode 11 - A Nightmare on Elm Street

A Nightmare on Elm Street.png

Hvad er værre end mareridt? Hvad med to af slagsen? For at hylde en af Nadias yndlingsfilm, kaster vi os i denne omgang over både den oprindelige “Nightmare on Elm Street” og genindspilningen fra 2010. Lyt med når Nadia og Benjamin forsøger at huske navnet på Johnny Depps karakter og lær om internettets bedste søgemaskine: BlastOff!

  • 00.00.00 intro

  • 00.04.40 A Nightmare on Elm Street 1984

  • 01.06.37 A Nightmare on Elm Street 2010

  • 02.19.25 Sammenligning

Episode 9 - Hush Fever

Hush Fever.png

Det er ikke rart at bo i en hytte, hvis man enten er døvstum eller bare snotdum, som det vil vise sig i denne omgang Retrospektre, hvor vi gennemgår de to skrækfilm Hush og Cabin Fever. Der er endda også musik denne gang, når Nadia prøver at rekonstruere tonerne fra Johnny Gallaghers debutalbum og masser af parties, når først verdens mest festglade politibetjent kommer på slap line i Cabin Fever.

  • 00.00.00 intro

  • 00.03.15 Cabin Fever

  • 00.45.18 Hush

Episode 8 - Xtromantik

xtromantik.png

Nu bliver det sært! Der er stadig tvivl om, hvad der foregår i Xtro, men det er noget med en far, der kommer hjem igen efter at have været bortført af fremmede væsner. Det er derimod helt klart, hvad der foregår i Nekromantik, selvom både Benjamin og Nadia ville ønske, at det havde været mere uklart. Lad kampen mellem de to bizarre film begynde!

  • 00.00.00 intro

  • 00.04.40 Xtro

  • 01.01.26 Nekromantik

Episode 7 - Candyman Raises Hell

Candyman Raises Hell.png

Hvad har Hellraiser og Candyman tilfælles udover Clive Barker? En del! Denne gang snakker Nadia og Benjamin om heftig sex i førstnævnte (selvom Benjamin ikke ved det) og om bier virkelig kan være sultne nok til at spise Candyman. Og hvorfor hedder han Candyman? Og var fanden engang løs i Laksegade? Få måske - måske ikke - svar på alle disse ting i denne omgang af Retrospektre.

  • 00.00.00 intro

  • 00.02.12 Hellraiser

  • 00.42.05 Candyman